Politisk-ukorrekt.dk

• Share

Den omfattende kritik af Solhaven, herunder den seneste tilsynsrapport om institutionen, må give mangeårigt bestyrelsesmedlem på Solhaven, Benny Lihme, røde ører. For ikke nok med, at han sidder i institutionens ledelse, han har også skrevet flere meget positive artikler om stedet – “Unge på havets bund” (1997), “Skole – fra not til hot” (2009), “Giv de drenge noget bedre at slås for” (2009), “Alt for mange sammenbrud i anbringelser af unge” (2010), “Social inklusion” (2010), “Solhaven” og “Ingen er u-underviselig” (2012) – samt bøgerne “Det er så fucking træls!” (1999) og “Skole og uddannelse på Solhaven” (2012).

Under sin forskning i Solhavens pædagogik har Lihme opholdt sig i mere end et kvart år på stedet.

Det er derfor svært at forestille sig, at Lihme ikke har kendt til forholdende på Solhaven. Faktisk er det mere nærliggende at forestille sig, at Lihme kender millionforretningen i Farsø, som han kender sig egen bukselomme.

Det skal også nævnes, at Benny Lihme er redaktør på fagtidsskriftet Social Kritik, der især beskæftiger sig med pædagogik og en meget aktiv og brugt samfundsdebatør i og af medierne.

Inkompetent, løgnagtig, pengegrisk – eller en god ven?
Og her kommer så de etiske udfordringer:

Hvordan kan en anerkendt forsker i pædagogik overse så alvorlige, åbentlyse og omfattende problemer på den institution, han selv er i bestyrelsen på og har bedrevet forskning i? Er Lihme, som af Tine Bryld betegnes som “en af de mest kvalificerede betragtere” med et “supersensitivt nervesystem” virkeligt så dårlig en observatør, at han ikke har bemærket problemerne? Eller er han enig med Solhavens stærkt og med rette kritiserede pædagogik, når han er fortaler for Solhaven som et sted, hvor de unge får “en over nallerne, et spark i røven og ind bag en lås“? Eller endnu værre: Har Solhaven haft en økonomisk interesse i, at en kendt forsker blåstempler institutionens praksis? Kommunerne betaler jo gerne hundredetusinder af kroner årligt for anbringelse af en vanskelig ung.

Det kunne under alle omstændigheder være interessant at finde ud af, om Benny Lihme modtager penge for at sidde i bestyrelsen i Solhaven. Og om han eventuelt også har modtaget penge fra stedet for sine positive kronikker og artikler om Solhaven fra Virenfeldts firma.

Og er det overhovedet god forskningsetik, når en forsker sidder i bestyrelsen på den institution, han bedriver forskning i? Også, når ens egen institution kan tjene på, at forskningen når positive konklusioner? Måske er der også et par røde ører eller fire i hos Egmont Fonden og Socialministeriet, der har aflønnet Lihme for hans – for både Solhaven og Lihme – rentable forskningsprojekt.

Hvor mange penge ville Solhaven og Søren Virenfeldt – og Benny Lihme – have tjent, hvis ikke Lihme nåede til så interessante beskrivelser og positive konklusioner i sin forskning og analyser?

Det ligner hænder, der vasker hinanden, når Lihme også, formentligt for penge, skriver positivt om sine andre mangeårige bekendte og politisk ligesindedes projekter, herunder Vilde Læreprocessers Søren Magnussen, samt Socialt og pædagogisk Udviklings- og Kursuscenter (SPUK). Der i øvrigt også arbejder sammen med Søren Virenfeldts imperium.

Som sagt: mere om sagen her.